Skævt og smukt
Vurdering
4
Kunstner
Spillested
Dato
03/12/2013
Sætliste
1. Little Eyes
2. Paper Horses
3. Hey Joe
4. Roadio Rose
5. Moon in the Mind
6. For the World
7. Baby Come Home
8. Friends and Lovers
9. So
10. Clint Eastwood

Skævt og smukt Skævt og smukt

Veteranen Ed Askew gav en af de sjældne opvarmningskoncerter, der fik hovednavnet til at blegne. Den aldrende og sympatiske folksanger optrådte en i en time med sine rørende sange og underfundige tekster.

Egentlig var Ed Askew programsat som en slags "opvarmning" til Dan "Destroyer" Bejar, der var hovednavnet for mange denne aften. Men der var sat en hel time af til veteranen, hvis seance viste sig klart at overgå Bejars senere på aftenen. Så derfor en separat anmeldelse af den sympatiske herres sæt.

For små to uger siden viste Linda Perhacs, hvordan man ikke skal gøre comeback. På Jazzhouse optrådte hun med et broget hold unge musikere, der snarere gav hendes sange dødsstød, end åndede nyt liv i dem. Men denne aften viste jævnaldrende Ed Askew så på samme scene kollegaen, hvordan et comeback også kan gøres; ligeså med et ungt, men langt bedre sammenspillet hold musikere.

Askew har det tilfælles med Perhacs, at han er en af de "glemte" musikere. Han udsendte et album i 1968 for blot at blive droppet af sit selskab og siden få store problemer med at få sin musik ud til publikum. Men hér, i internettets æra blev han blevet genopdaget, da hans skrinlagte album 'Little Eyes' endelig blev udsendt i 2003 med 33 års forsinkelse. Og tidligere i år udkom så det spritnye album, 'For the World', hvorpå blandt andre Marc Ribot medvirker.

Reed, Cohen, Young og det bedste af Dylan

'Ask the Unicorn' hed den særegne samling sange med LSD-inspirerede tekster, som Askew i sin tid debuterede med i 1968, og som var kendetegnet ved, at han fremførte dem alle på specielle lut-agtige 10-strengede instrument, tiplen. Men dén kultplade blev helt ignoreret i koncerten, der var centreret omkring dette års skive. Bag sig havde hovedpersonen én mand på guitar og selvfølgelig tipel, én på violin og kor samt én på klaver. Og selv stod han dér – med hat og gråt skæg – som en klon af Robert Altman og Leonard Cohen.

Ed og trioen lagde for med den ældre sag 'Little Eyes', og Askew sang lidt forbi resten af bandet, men det havde på underlig vis sin charme. Måske delvist fordi, hans deadpan-vokal mindede om Lou Reeds og i de stille stunder Cohens; hans indfølte mundharmonikaspil havde ekkoer af Neil Young, mens hans sangskrivning syntes at bygge videre på Bob Dylan bedste. 'So' var lidt a la 'It's All Over Now (Baby Blue)', mens 'Paper Horses' nærmest landede som en slags viderefortolkning af 'Simple Twist of Fate'. Alt sammen med en ligetil hverdagspoesi af en særdeles varme slags, mens veteranen strøede beherskede, måske lidt generte, introduktioner ud mellem sangene.

Fysisk svagelig, musikalsk vital

Bag Askews lune facade fornemmes et galt og originalt sind (han er trods alt vokset op blandt Holy Modal Rounders), og der var en del sjove indfald undervejs, som bare gjorde koncerten endnu bedre. I de skævere øjeblikke var det som at lægge ører til en moden Mayo Thompson, og da publikum klappe i takt til titelnummeret fra 'For the World' virkede det som Bonzo Dog Doo-Dah Band på plejehjem. På den gode måde. Men det var i de seriøse stunder, eksempelvis klaverballaderne 'Roadio Rose' og 'Moon in the Mind', at den nogen-og-halvfjerdsårige herre for alvor ramte noget, så alderen, erfaringen og sjælen rigtigt kunne mærkes.

Askew og hans band sluttede af med sangen 'Clint Eastwood', der ikke handlede om skuespilleren, men om unge mænd, der prøver at gå som ham. På dét tidspunkt havde sympatiske Ed vundet det meste af publikum over, der nu ligefrem sang kor på sange, som de færreste tilstedeværende lod til at kende. Det var i sandhed en rørende oplevelse at overvære denne fysisk svagelige, men musikalsk vitale herre imponere og overskygge sin næsten halvt så gamle kollega, Dan Bejar, der ikke kunne leve op til en så vedkommende time. Det giver smuk mening, at Eds efternavn på dansk kan oversættes til "skævt", for det var netop en smuk og skæv koncert, han gav.