Druknet i virvar
Vurdering
2
Kunstner
Spillested
Dato
26/11/2014
Sætliste
1. Himalaya
2. Shiva
3. Cortar
4. Jhator
5. Goodnight, Civilization!
6. Silent Weapons for Quiet Wars
7. Whammy
8. Chthonian
9. Carbon
10. Vomitorium
Information
Luca Mai - saxofon
Massimo Pupillo - bas
Gabe Serbian - trommer

Druknet i virvar Druknet i virvar

Italienske Zu, der nu også inkluderer den amerikanske trommeslager, Gabe Serbian, gæstede Jazzhouse for at give deres helt specielle bud på, hvad "jazz" også kan være. Desværre lod trioens blot 40 minutter korte frontalangreb en del tilbage at ønske.

"Er dét jazz?"

Sådan lyder et mantra lige nu i debatten om Jazzhouses støtteordning. Der er blevet stillet spørgsmålstegn ved, om det egentlig er jazz, spillestedet har haft på programmet. Og mens nogle af koncerterne indiskutabelt ikke har været det, så har størstedelen til gengæld helt klart, på én eller anden måde, kunnet indskrives under den meget omfattende og nærmest umuligt definérbare genrebetegnelse.

Når folk som Mats Gustafsson (The Thing, Fire! Orchestra), der allerede har været ude at forsvare Jazzhouse, optræder i en t-shirt påtrykt "FREE THE JAZZ", så handler det vel netop op om at have det som mål at nedbryde genrevæggene, begrænsningerne og ikke mindst de konventioner, som allerede ikoner som John Coltrane og Miles Davis i sin tid gav pokker i.

Der er ingen tvivl om, at Jazzhouse har prioriteret den progressive, frem for den traditionelle udgave af jazzen, hvilket har tiltrukket et nyt publikum i forhold til det, der kaldes stedets "traditionelle profil". Og det er svært at finde et bedre eksempel på et band, for hvem genrerne flyder sammen og bliver overflødige end italienske Zu, der onsdag aften gæstede den udsatte kælder i indre by.

Mellem Contortions og Mr. Bungle

Gruppens historie strækker sig tilbage til slutningen af halvfemserne, hvor saxofonist Luca Mai, trompetist Roy Paci, bassist Massimo Pupillo og trommeslager Jacopo Battaglia gik sammen for at spille en intens fusion af rock og jazz. På 1999-debuten 'Bromio' blandede kvartetten James Chance og Contortions' saxofon-no wave med 70'ernes sammensmeltninger af prog- og jazz-rock, alt sammen i et lydbillede i stil med Mr. Bungle og bestemt heller ikke ulig hollandske The Ex, som Paci også kom med i, efter at han havde forladt Zu.

Men de resterende medlemmer fortsatte foretagendet i trioformat, og på deres andet album var der amerikansk gæstebesøg fra både  Ken Vandermark og cellist Fred Lonberg-Holm, der ligesom The Ex begge optrådte til Jazzhouses "Actionjazz"-festival i sidste måned. Zu har desuden indspillet med netop Mats Gustafsson, og Pupillo har jammet i trioformat med saxofonikonet Peter Brötzmann og den norske trommeslager Paal Nilssen-Love, der var gæstebooker på førnævnte festival, samt senest med Gustafsson og Brian Chippendale fra Lightning Bolt i august.

Intet kollektiv

For meget jazz? Så lan det da også lige nævnes, at Zus seneste udspil, fem år gamle 'Carboniferous', udkom på multitalentet Mike Pattons (kendt for Faith No More og Mr. Bungle) pladeselskab, Ipecac, og blandt andre talte Patton selv og hans bongkammerat Buzz Osborne fra Melvins på gæstelisten. Ja, og så har Zu senest og ikke mindst, efter Battaglias farvel i 2011, rekrutteret trommeslager Gabe Serbian fra kult-grindcore-bandet The Locust, der optræder i græshoppekostumer og dødsmetal-bandet Cattle Decapitation! Er dét jazz?

Zu ER vel jazz, i et eller andet omfang, men de er stensikkert ligeglade med genrer, og onsdag gæstede de København for første gang siden en heftig optræden på Huset-KBH i 2010. Desværre var den meget korte koncert på Jazzhouse en frustrerende forestilling, hvor det virkede som om, det væsentligste for trioen var at spille højt og hæsblæsende, snarere end at dosere med den rasende fusion, der præger pladerne. Gabe Serbian fyldte simpelthen for meget. Hans trommesæt var trukket helt ind forrest, midt på scenen, med et par store højtalere bag sig, mens de to italienere forsøgte at spille op til virvaret på hver deres side af tøndebaskeren. Og der var langtfra den kollektive stemning at spore, som da trioen spillede i Huset-KBH.

Bremsede tilløb

Størstedelen af sættets ti sange var nye sager, som sikkert vil være at finde på Zus kommende album, og som lå i forlængelse af 'Goodnight, Civilization'-EP'en fra april. Hér er de tre gået i en mere nærmest doom-metallisk retning, eksempelvis i 'Jhator', hvor Pupillo leverede et nærmest Sleep-agtigt sludge-riff på sin bas, som han i øvrigt voldmanipulerede med effekter, så den det ene øjeblik lavede knitrende støj for det næste at lyde som en synthesizer. Men især Luca Mais tidligere så fremtrædende barytonsaxofon druknede desværre alt for ofte i det større hele, mens Serbian sad bag trommesættet, tordnende og spyttende løs som en anden lama.

For mange af sangene flød sammen i støjende virvar – i øvrigt ikke ulig Pupillos tidligere nævnte optræden i august med Gustafsson og Chippendale – og først efter en halv time gav Zu los med et par numre fra den seneste fuldlængdeplade, 'Carboniferous'. Først mod slut i koncertens længste nummer, math-agtige 'Chthonian', virkede Serbian endelig udfordret og koncentreret, mens Mais saxofon pludselig indtog guitarens plads, og især højdepunktet, 'Carbon', en heftig fusion af Rush-rytmer, industrial og funk. Dén slags savnedes hårdt i den resterende cirka halve time, hvor Serbians turbo og volumen lagde en dæmper på de fleste tilløb til noget anderledes og interessant. Eller bare til noget at skrive om. Ironisk nok gjorde tempo og virvar bare den korte seance ærgerligt ensformig.